Hvem kan have glæde af neurofeedback
Neurofeedback kan være relevant for en bred gruppe mennesker
Neurofeedback kan være relevant for en bred gruppe mennesker, fordi træningen arbejder direkte med hjernens evne til at regulere sig selv. Hos Klinik Hjernebølgen er du velkommen uanset alder, diagnose eller funktionsniveau. Neurofeedback skal også ses som værende et nyttigt redskab til personer der ikke profiterer af samtaleterapi, fordi deres nervesystem er for belastet
Metoden anvendes både som et selvstændigt redskab og som et supplement til anden behandling eller pædagogisk støtte. Samtidig bruges neurofeedback også af folk, der ikke har udpræget udfordringer, men som ønsker at optimere deres mentale præstationer. Mange sportsudøvere og ledere benytter derfor neurofeedback til peak performance. Her kan de opnå et styrket fokus, mental klarhed og evnen til at finde ro og balance i pressede situationer.
Hvor effektiv er neurofeedback?
Neurofeedback er en evidensbaseret træningsmetode, der kan hjælpe mange mennesker, men effekten er aldrig helt ens fra person til person. Metoden skal ikke betrages som et quick-fix. Det skal ses som en proces, hvor hjernen stille og roligt lærer nye måder at arbejde på. Ligesom med al anden træning kræver det tid og gentagelser. Mange begynder at mærke små ændringer efter 5–10 gange, og de mere tydelige og varige forbedringer viser sig som regel efter omkring 20 træninger. Hjerner fungerer forskelligt, og derfor vil udbyttet af neurofeedback træningen også variere fra individ til individ. Kontakt mig endelig hvis du er blevet mere nysgerrig på neurofeedback. Så tager vi en uforpligtende samtale.
Styrk din trivsel
Hvilke områder kan støttes?
Neurofeedback kan støtte mennesker på mange forskellige områder og giver en individuelt tilpasset, skånsom måde at styrke både trivsel og mental balance på. Ved at styrke de hensigtsmæssige aktivitetsmønstre i hjernen og dæmpe dem, der skaber udfordringer, kan neurofeedback være med til at reducere symptomer, forbedre selvreguleringen og skabe en mere stabil og afbalanceret tilstand. Herunder kan du læse mere om de forskellige områder, hvor neurofeedback har vist gode og lovende resultater.
Søvnforstyrrelser
Neurofeedback kan understøtte reguleringen af søvnrytmen og forbedre søvnhygiejnen ved at stabilisere hjernens aktivitetsmønstre.
Angst
Stress
Depression
Migræne
Træning med neurofeedback kan modulere hjernens elektriske aktivitet, hvilket kan medføre færre anfald og bedre smertehåndtering.
Epilepsi
Neurofeedback kan medvirke til at regulere hjernens elektriske aktivitet, hvilket kan reducere hyppigheden af epileptiske anfald og bidrage til større neurologisk stabilitet.
Smerter
Neurofeedback kan påvirke de neurale kredsløb, der opretholder kroniske smerter, og dermed bidrage til symptomlindring.
PTSD
Misbrug
ADHD
Neurofeedback har vist sig at kunne understøtte eksekutive funktioner ved at forbedre opmærksomhed, reducere impulsivitet og stabilisere aktivitetsniveau.
Hjernerystelse
Neurofeedback arbejder direkte med hjernens egen aktivitet og kan støtte hjernen i gradvist at finde mere stabile og rolige mønstre.
Peak Performance
Neurofeedback er en målrettet træningsmetode, der understøtter hjernens evne til selvregulering og balance i det centrale nervesystem.
Autisme
Neurofeedback er en målrettet træningsmetode, der understøtter hjernens evne til selvregulering og balance i det centrale nervesystem.
Neurofeedback har løftet grundstemningen hos os
Før vi startede med neurofeedback, oplevede vi en dreng, der var meget lukket. Han søgte sjældent øjenkontakt, svarede oftest kun ja eller nej, og havde ingen kontakt til jævnaldrende. Samtaler var korte, og vi kunne tydeligt mærke, hvor meget han trak sig ind i sig selv.
Under og efter forløbet begyndte der at ske mærkbare ændringer. I skolen deltog han i og gennemførte de skriftlige terminsprøver, hvilket tidligere ikke var en mulighed. Der kunne han slet ikke komme fysisk ind på skolen de dage.
Noget så simpelt som, at mobilen ikke længere absolut skulle være 100 % opladet, før han tog i skole, var også en stor ændring.
Søskende oplevede en lillebror, der blev ”fri”, han begyndte at deltage i samtalerne og fik overskud til at drille. Og bedsteforældrene lagde mærke til, at han kiggede op, smilede og sagde hej, når de kom på besøg. Generelt oplevede vi en dreng, der løftede blikket og havde overskud til at kigge på og deltage i verden omkring ham. Ikke fra den ene dag til den anden og det er stadig svært at deltage i det sociale, men det er ikke længere helt umuligt.
For os som familie har det betydet en verden til forskel. Hverdagen er blevet lettere, og vi behøver ikke hele tiden mærke efter stemningen på samme måde. Det er svært at måle helt konkret, da der er ikke noget forenklet før-efter billede. Men det vigtigste er at grundstemningen er løftet, og det kan mærkes hos os alle. Måske kan man sige at neurofeedback ikke kan ses, men det opleves og mærkes som en positiv forandring.
En stor del af trygheden i forløbet har været Lottes måde at være på. Hun har haft en meget stor forståelse for Nikolaj, været nærværende og meget respektfuld – uden nogensinde at overskride hans grænser. For os var det en kæmpe fordel, at kontakten primært gik mellem hende og mig som mor, så Nikolaj ikke skulle svare på en masse spørgsmål, men bare komme, få elektroderne sat på og gå hjem igen. Det gjorde hele forløbet trygt for ham, han vidste præcis hvad han mødte ind til og skulle ikke pludselig svare på eller tage stilling til alt muligt.
Hilsen Jane – mor til 15 årig med social angst
Udtalelser
Det siger andre om deres oplevelse
Her kan du læse udtalelser fra mennesker, der har prøvet et neurofeedback-forløb og deler deres erfaringer med, hvordan træningen har påvirket deres liv og velvære.